-
LÆS MERE
Med RFSU Weeks Graviditetstest kan du selv hurtigt og enkelt finde ud af, om du er gravid. Testen har en smart ugeindikator-funktion, der angiver, hvor mange uger der er gået siden befrugtningen. Viser tydeligt resultat med linjer, der er lette at aflæse. Testen har 4 forskellige testlinjer, der viser antallet af graviditetsuger (1-2 uger, 2-3 uger, 3-4 uger, 4+ uger).
Om Graviditetstest Weeks fra RFSU
- Selvtest som måler hCG-niveau i urin.
- Til engangsbrug.
- Testen er over 99% pålidelig fra og med dagen du forventer din menstruation.
- Følsomhed: Testen giver udslag når hCG-niveauet i urinen er 25 mIU/ml eller højere.
- Læs de medfølgende instruktioner før brug.
- Testen smides i husholdningsaffaldet, den indre pose sorteres som plast, den ydre karton som papir.
-
HVORDAN MÅLES HCG-HORMON?
En graviditetstest, hvad enten man tager den hjemme hos sig selv, eller hos jordemoderen/lægen, måler hormonet hCG. Når et æg befrugtes, udskilles hormonet hCG i urinen og fortsætter med at stige under graviditetens første trimester. Ved at påvise hCG i urinen kan man afgøre, om en kvinde er gravid eller ej. hCG begynder normalt at blive produceret af det befrugtede æg, efter at det har fæstnet sig i livmodervæggen, normalt omkring 6-10 dage efter befrugtningen. Niveauet stiger derefter normalt meget hurtigt, og man regner med en fordobling omkring hver tredje dag under graviditetens første trimester. De fleste kvinder har, ved tiden for den forventede menstruationen, produceret nok hCG til at de kan se et positivt resultat; det vil sige, at de har nået et hCG-niveau på 25mIU/ml eller mere.
Men da vi alle er forskellige, kan der forekomme individuelle variationer. Nogle kvinder kan derfor se et positivt resultat nogle dage før den forventede menstruation, mens andre må vente lidt længere. Hvis testen viser, at man er gravid, kan man stole på at svaret er korrekt, da testen er meget mere følsom. Testen informerer kun om, at der er hCG i urinen. Den siger ingenting om hvordan graviditeten har det, hvor den sidder eller hvor gammel den er.
-
SÅDAN FUNGERER DET
Hvornår kan jeg teste?
Du kan bruge RFSU Weeks Graviditetstest allerede 4 dage før forventet menstruation.
Hvis du tester før din forventede menstruation, bør du bruge morgenurin. Hvis du får et svagt positivt resultat eller er usikker på resultatet, skal du teste igen med morgenurin 2 dage senere.
Hvordan aflæser jeg resultatet på ugeindikatoren?
RFSU Weeks Graviditetstest har en smart ugeindikator-funktion, der angiver, hvor mange uger der er gået. Hvis svaret er “Gravid”, skal du tælle antal linjer for at se, hvor mange uger der er gået siden befrugtningen. Resultatvinduet har 4 forskellige testlinjer (T1-T4) for at vise antal graviduger.
Antal uger siden befrugtning vises som:
- Gravid 1-2 uger (T1)
- Gravid 2-3 uger (T2)
- Gravid 3-4 uger (T3)
- Gravid 4+ uger (T4)
SÅDAN TAGER DU TESTET
Du kan tage testen når som helst på dagen, men det anbefales at bruge morgenurin, når HCG-niveauet er højest. Læs instruktionerne omhyggeligt igennem før du begynder. Her følger en trin-for-trin-beskrivelse af, hvordan du tager testen korrekt.
- Åbn pakken: Tag testpinden ud og anvend den med det samme. Testpinden skal have stuetemperatur ved anvendelse.
- Fjern hætten: Den absorberende spids bliver synlig.
- Hold testen korrekt: Med resultatvinduet opad og spidsen nedad.
- Test direkte i urinstrålen: Urinér direkte på spidsen. Hold testpinden med opsugningsdelen rettet nedad i urinstrålen i 10–15 sekunder. Vigtigt: Undgå at få urin på resultatvinduet.
- Alternativt kan du opsamle urin i en ren og tør beholder og dyp opsugningsdelen 10-15 sekunder i urinen. Kun en nyligt taget urinprøve bør anvendes.
- Sæt hætten på igen.
- Placer testen på en plan overflade med resultatvinduet opad.
- Vent i 1–5 minutter før du aflæser resultatet.
AFLÆS RESULTATET
Testpinden har 2 kontrollinjer (C) og 4 forskellige testlinjer (T1-T4) for at vise antal graviduger.
Positivt resultat – Gravid
Du er gravid, når mindst tre lyserøde/røde linjer vises mod en lys baggrund i resultatområdet. Begge de to kontrollinjer (C) skal være tydeligt synlige som lyserøde/røde linjer, og mindst testlinjen T1 skal være synlig som en lyserød linje, dette betyder at du mest sandsynligt er gravid. Hvis du tester tidligt (før forventet menstruation) eller får svagt positivt resultat (lyserødt T1 linje), er det en god idé at teste igen 2 dage senere, helst med den første morgenurin. Hvis du er gravid, skal du kontakte din jordemoder eller gynækolog for at få rådgivning.
Aflæs antal graviduger med Ugeindikator-funktionen
Tæl antal linjer for at se, hvor mange uger der er gået siden befrugtningen. Farvenuancen på testlinjerne (T1-4) kan variere fra lyserødt til mørkerødt, afhængigt af koncentrationen af hCG i urinen.
- a. Gravid 1–2 uger: Testlinje T1 vises som en lyserød linje
- b. Gravid 2–3 uger: Testlinje T1 vises som en lyserød/rød linje, og testlinje T2 vises som en lyserød linje.
- c. Gravid 3–4 uger: Testlinje T1 og T2 vises som lyserøde/røde linjer, og testlinje T3 vises som en lyserød linje.
- d. Gravid 4+ uger: Testlinje T1 og T2 vises som lyserøde/røde linjer, og testlinje T3 og T4 vises som lyserøde linjer.
Negativt resultat – ikke gravid
Hvis kun de 2 kontrolllinjer (C) vises i resultatområdet er du ikke gravid. Hvis du stadig ikke
har fået din menstruation, skal du tage en ny efter 2 dage, helst med den første morgenurin. Hvis du får det samme resultat, og ikke har fået din menstruation, skal du kontakte din jordemoder eller gynækolog.
Ugyldigt resultat
Hvis der ikke vises nogen kontrollinje (C), hvis slet ingen linjer vises, eller hvis linjerne har en anden farve end lyserøde/røde, har testen ikke virket korrekt. Det kan skyldes at opsugningsdelen ikke har absorberet nok urin, eller at du ikke har udført testen korrekt. Tag en ny test og følg instruktionerne omhyggeligt. Hvis problemet varer ved, skal du kontakte RFSU.
- BRUGSANVISNING
-
SPØRGSMÅL & SVAR
Hvor pålidelig er RFSU Weeks Graviditetstest til at opdage graviditet?
RFSU Weeks Graviditetstest giver mere end 99% pålidelige resultater fra og med den dag, du forventer din menstruation. Hvis du udfører testen før din forventede menstruation og får resultatet ”ikke gravid”, er der stadigvæk en chance for at du er gravid. Tidligt i graviditeten stiger mængden af graviditetshormon normalt meget hurtigt. Man regner med en fordobling omkring hver tredje dag i graviditetens første trimester.
Hvornår kan jeg begynde at teste med RFSU Weeks Graviditetstest?
Du kan tage testen allerede 4 dage før din forventede menstruation. Hvis du har uregelmæssig menstruation, skal du teste med udgangspunkt i den længste menstruationscyklus, du har haft i de seneste måneder. Hvis du tester tidligt før din forventede menstruation, og testen viser et negativt eller svagt positivt resultat, anbefales det at teste igen med morgenurinen 2 dage senere.
Hvornår på dagen er det bedst at tage en graviditetstest?
Du kan teste når som helst på dagen, men det er sikrest at måle din morgenurin, når hCG-koncentrationen er højest.
Jeg har tidligere testet og fået resultatet ”gravid”, men ved senere tilfælde fået resultatet ”ikke gravid” eller min menstruation er kommet. Hvad betyder det?
Testen er 99 % nøjagtig til at påvise graviditetshormonet hCG fra den dag menstruationen forventes. Det er fuldt muligt, at du kan få et resultat som viser ”Gravid”, men senere få et nyt testresultat, der viser ”Ikke gravid” eller ved at menstruationen begynder. Det kan skyldes en naturlig abort i de tidlige stadier af graviditeten. Dette er ikke usædvaneligt, da normalt omkring en af fire graviditeter desværre ender med en tidlig abort. Hvis du får uventede resultater, bør du rådføre dig med din jordemoder eller gynækolog.
Testresultatet viser kun en svag linje. Hvad betyder det?
Dette kan skyldes, at du tester så tidligt, at hCG-niveauet i kroppen endnu ikke er steget nok til, at testen kan vise resultatet som en stærkt farvet linje. Selv hvis farven på testlinjen er svag, dvs. at T1-linjen kun er en lyserød streg, så indikerer det alligevel graviditet. For at være på den sikre side anbefaler vi dog, at du tester igen om en dag eller to. Jo tættere på din menstruationsdag, desto stærkere bliver hCG-niveauet i urinen, og du bør så få en stærkere streg, givet at du er gravid.
Hvad gør jeg, hvis testen viser “ikke gravid”?
Et negativt testresultat viser, at der ikke er blevet påvist hCG i din urin, eller at koncentrationen af hCG er for lav til at blive opdaget af testen (under 25 mIU/ml).
Du kan have taget fejl af datoen for din forventede menstruation. I en almindelig menstruationscyklus kommer blødningen normalt 12–14 dage efter ægløsningen. Tiden fra første blødningsdag til ægløsning kan dog variere mere, og det er dette, der nogle gange forårsager uregelmæssig menstruation.
- Hvis testen viser negativ, kan det skyldes at din ægløsning fandt sted senere end forventet.
- Hvis du testede dig tidligt, bør du teste igen ved forventet menstruation.
- Hvis din menstruation er forsinket, bør du teste igen om ca 1 uge. Hvis du igen får et negativt resultat, og din menstruation kommer tilbage, skal du kontakte din jordemoder eller gynækolog.
Kan medicin eller visse sygdomme påvirke testresultatet?
- P-piller, smertestillende medicin, antibiotika eller hormonbehandlinger som ikke indeholder hCG bør ikke påvirke testresultatet.
- Nogle lægemidler, der indeholder hCG, kan give vildledende resultater. F.eks. fertilitetsmedicin som tages via injektion. Hvis du tester for tidligt efter en sådan injektion, kan testresultatet fejlagtigt vise “Gravid”.
- Anden fertilitetsbehandling (f.eks. clomifencitrat), smertestillende og hormonelle præventionsmidler (f.eks. p-piller) påvirker ikke resultatet.
- Hvis du for nylig er holdt op med at tage hormonel prævention eller bruger fertilitetsbehandling som clomifencitrat, kan dine menstruationer være uregelmæssige, hvilket kan medvirke til, at du tester for tidligt.
- Ektopisk graviditet, cyster på æggestokkene, overgangsalderen, visse usædvanlige sygdomme eller hvis din urin indeholder store mængder bakterier kan give vildledende resultater.
- Kontakt din jordemoder eller gynækolog, hvis du får uventede eller inkonsistente resultater.
Påvirkes resultatet af hvor meget væske jeg drikker?
Meget stort væskeindtag kan fortynde urinen, så mængden af hCG som findes i urinen måske ikke kan påvises. Du bør derfor ikke ændre på dit sædvanlige væskeindtag. Du kan øge hCG-koncentrationen i urinen ved at drikke mindre og ikke tisse i omkring 2 timer før du tager testen. Det er sikrest at måle din morgenurin.
Hvad hvis der ikke vises nogen linje?
Hvis ingen linje vises, skal du tage en ny test og følge brugervejledningen omhyggeligt. Det kan skyldes, at du ikke har udført testen korrekt, eller at opsugningsdelen ikke har optaget nok urin.
Hvilke farver har de linjer som vises?
Farvenuancen på testlinjen(T) kan variere mellem lyserød og mørkerød, afhængigt af hvilken koncentration af hCG der er i urinen. Begge kontrollinjerne(C) skal tydeligt kunne ses som lyserøde/røde linjer, samt også mindst testlinjen T1 skal kunne ses som en lyserød linje, dette betyder at du mest sandsynligt er gravid. Farvenuancen påvirker ikke resultatet, men kun rød/lyserød farve giver et gyldigt resultat. Får du en anden farve end rød/lyserød, så vent et par dage og tag en ny test.
Hvor længe varer resultatet, før de falmer eller ændres?
Et positivt svar vil ofte forblive uændret, men baggrunden kan blive mørkere. Aflæs ikke resultatet efter 5 minutter, da dette kan give vildledende resultater. Eventuelle forandringer efter 10 minutter bør ignoreres.