Hvordan fremstilles kondomer og hvad fremstilles de af?

Kondomfremstilling begynder på store gummiplantager i subtropisk klima. Der vokser høje træer som indeholder latex, flydende gummi. Træerne er høje som palmer, og vokser i lange rækker i den varme sol. Det meste af latexgummien anvendes til bildæk og slanger, men en lille del går til kondomproduktion.

Ved latextapningen laver man et langt snit omkring stammen. Et stykke nedenfor snittet hænger man en lille beholder op, som latexen løber ned i. Latexen er en hvid tykflydende væske. Når den tappes fra træet raffineres den og kondenseres til en 60-procents koncentrat. Derefter skippes den til kondomfabrikken.

Lige før fremstillingen kontrolleres latexens densitet, stabilitet og renhed. Når dette er gjort, blandes de forskellige kemikalier med latexgummiet. I en kværn males blandningen ned til en sammenhængende masse, og derefter er det tid til vulkaniseringen.

Vulkaniseringen er den vigtigste del af kondomproduktionen – takket være den står kondomer imod varme og beholder sin elasticitet. Det var amerikanen Charles Goodyear som ved et tilfælde opdagede vulkaniseringsprocessen i 1839. Han forsøgte at forbedre gummiens holdbarhed ved at blande forskellige kemikalier med gummien. En dag da han stod og blandede svovl med latex, havnede der lidt af væsken på en varm kamin i hans laboratorium. Varmen fra kaminen gjorde at latexblandingen fik en ny slidstærk konsistens. Den stærke ”vejrbestandige” gummi var blevet til. Navnet Goodyear er frem for alt kendt for de fleste gennem bildækproducenten med samme navn. Det er takket være vulkaniseringsprocessen, at man kan gøre kondomerna så tynde.

Når latexmassen er færdigbehandlet, er det tid til at støbe massen til kondomer. Afstøbningen minder om lysstøbning. På en maskine sidder afstøbningsformer af glas, som forsigtigt dyppes i latexmassen, tørrer, og derefter dyppes på ny i et par omgange. Latexen løber nedad mod kondomens top, hvilket gør at den bliver lidt tykkere og stærkere end resten af kondomet. Toppen er og ofte den del af kondomen som udsættes for mest friktion når man anvender det.

Efter støbningen vaskes og tørres kondomerne for at derefter blive pudret med talk for at det ikke skal klæbe sammen. Derefter rulles de af og placeres på nye forme af stål. Ved hjælp af elektrisk strøm testes om der er nogen huller i kondomet. Denne test udføres på hvert kondom.

I RFSUs fabrik og laboratorium testes, pakkes og distribueres kondomerne.