Sex & krop

Orgasme

Orgasmer er noget, de fleste forbinder med sex. Det kan være relevant at vide, at ikke alle får orgasme, og at orgasmer er noget, som ikke alle stræber efter hver gang.

Orgasme betyder klimaks, og klimaks betyder igen ”intensivt højdepunkt”. Orgasme kan dermed beskrives som toppen eller klimaks af den seksuelle akt. Efter en orgasme er følelsen i kroppen normalt varm og god. Men hvor stærkt man oplever en orgasme, er forskelligt, og det varierer fra gang til gang. En orgasme kan føles som næsten ingenting, mens den andre gange kan mærkes gennem hele kroppen. Rent fysisk er en orgasme muskelsammentrækninger rundt om kønsorganet, højere puls og blodtryk samt hurtigere vejrtrækning. I stedet for orgasme siger mange ”at man kommer”.

Individuel følelse
Den mest almindelige måde for kvinder og mænd at opnå orgasme på er ved at stimulere klitoris og penishovedet. Du kan også få en orgasme ved anal stimulering, stimulering af G/P-punktet eller vaginalstimulering med bækkenbundsmusklerne. Nogen kan få det bare ved at tænke eller fantasere om seksuelt ophidsende tanker.

Der findes ingen præcise beskrivelser omkring, hvordan man kan opnå en orgasme. Det er en personlig følelse og erfaring, som derfor kan være vanskelig at beskrive. Hvis det føles godt, når du stryger eller kæler på dele af kroppen, kan du prøve at forsætte med det, og når det føles virkelig dejligt, kan orgasmen komme. En god måde at komme nærmere orgasmen er at øve. Prøv på dig selv og lær din krop at kende, for så er det lettere sammen med en partner.

Allerede før fødslen, altså inde i livmoderen, kan barnet få en orgasme. Mange drenge og piger har onaneret, før de har nået puberteten og har kælet med sig selv, og måske har endda oplevet en orgasme.

Orgasme og udløsning
Orgasme og udløsning (ejakulation) er to forskellige ting, selvom de ofte sker på samme tid. Både mænd og kvinder kan ejakulere, og det sker ved, at kirtler udskiller væske via urinrøret. Man kan få en orgasme uden udløsning og udløsning uden orgasme. Udløsningen er selve tømningen af væske, mens orgasmen er mere følelsen. Fælles for orgasmer er, at kroppen reagerer ved at øge pulsen, muskelsammentrækninger i underlivet, højere blodtryk og hurtigere vejrtrækning. Udløsning får man ikke, før man er i puberteten.

Kvinder kan ejakulere ved orgasme. Det er ikke det samme som den vådhed, man får i skeden, når man begynder at blive ophidset. Udløsningen kommer fra urinrøret. Nogle kvinder er slet ikke klar over, at de kan få udløsning, hvorfor de tror, at de tisser på sig selv. Det kan føles pinligt. For andre er det ikke noget, de tænker på, eller så mærker de knapt nok udløsningen. Mængden kan variere fra nogle få dråber til en teske – det er det samme for drengene. Mænds udløsning består af sæd (også kendt som sperm) og kommer fra urinrøret.

Fælles orgasme
Når to eller flere personer har sex, er det normalt, at en af partnerne kommer før den anden. Mange synes, det er dejligt at få orgasme samtidigt, men det er svært og sker ikke så ofte. Andre vil vente, indtil partneren er kommet for derefter at tilfredsstille sig selv.