Læs mere om RFSU's arbejde med seksuelle og menneskerettigheder
Tillbaka till Nødprævention

Nødprævention

RFSU oplyser

Der findes to forskellige typer af nødprævention: Fortrydelsespiller og kobberspiral. De kan benyttes efter ubeskyttet sex. De kan også anvendes, hvis den almindelige metode mislykkedes, eksempelvis hvis kondomet går i stykker, eller hvis du glemmer at tage dine p-piller.

Hvordan fungerer det?

Fortrydelsespiller forhindrer eller forsinker ægløsningen, som dermed modvirker en graviditet. Hvis du allerede er blevet gravid, vil nødpræventionen ikke påvirke dig. Fortrydelsespiller er altså derfor ikke det samme som en abort. Kobberspiralen gør spermen mindre bevægelig, og både æg og spermen bliver ubrugelig. Ægløsningen påvirkes ikke af kobberspiralen.

 

Hvordan gør jeg det?

Norlevo og ellaOne er de to mest kendte fortrydelsespiller. Jo tidligere du tager pillen, desto mindre er risikoen for, at du blive gravid.

Norlevo skal tages så hurtigt som muligt, men ikke senere end 72 timer (3 dage) efter ubeskyttet sex. Ammer du, anbefales Norlevo.

ellaOne skal tages så hurtigt som muligt og ikke senere end 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet sex. Pillen er 3 gange så effektiv som andre former for nødprævention, hvis den blot tages inden for 24 timer. ellaOne fås i håndkøb på apoteket. Norlevo kan fås på forespørgsel på apoteket samt i udvalgte dagligvarebutikker, kiosker og benzinstationer.

Det er vigtigt, at du tager en graviditetstest ca. 3 uger efter, at du har gjort brug af nødprævention, så du kan sikre dig, at pillerne har virket efter hensigten.

Det er også muligt at benytte en kobberspiral som nødprævention. Du kan få isat en kobberspiral i nødstilfælde 5 dage efter, at du har haft ubeskyttet sex. Kobberspiralen bliver sat ind af en læge og kan blive siddende. Læs mere om dette under ”Kobberspiral”.

Husk! Disse metoder er kriseløsninger. De er ikke anbefalet som den eneste præventionsmetode.