Læs mere om RFSU's arbejde med seksuelle og menneskerettigheder
Tillbaka till Andet prævention

Andet prævention

RFSU oplyser

Her kan du læse om øvrige præventionsmetoder.

Persona
Persona er en præventionsmetode, som du kan benytte til at tjekke, hvilke dage du ikke behøver at bruge prævention ved et vaginalt samleje. Persona er en lille maskine, som gør brug af urinprøver til at finde ud af, hvilke dage du ”risikerer” at blive gravid.

Persona passer til dig, hvis du:

• er mellem 20 og 45 år
• lever i et stabilt forhold
• har en almindelig menstruationscyklus på 23-35 dage
• synes, det er ok at benytte andre præventionsmidler, for eksempel et kondom, på de dage, hvor Persona fortæller dig, at der er risiko for at blive gravid.

Hvis du ammer, spiser visse typer antibiotika, bliver behandlet med hormoner eller er i overgangsalderen bør du ikke bruge denne metode som prævention. Persona giver ikke beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme og/eller HIV. Hvis metoden er blevet anvendt korrekt, har den en pålidelighed på 94%.

Afbrudt samleje
Afbrudt samleje betyder at manden trækker sin penis ud af skeden, når han føler, at orgasmen er på vej, hvorved det forhindres, at sæden kommer ind i skeden. Metoden har flere usikkerhedsmomenter.

Det er vigtigt, at manden reagerer på det helt rigtige tidspunkt for at kunne stoppe i tide. Risikoen for undfangelse øges, hvis et nyt samleje finder sted lige efter udløsningen, da der stadig kan være sædceller i eller på penis.

Afbrudt samleje kan ikke anbefales, hvis du ønsker at undgå graviditet, men det er bedre end slet ingen prævention.

Rytmemetoden (sikker periode)
Går du efter at anvende sikre perioder som prævention, betyder det, at du kun har samleje på de dage, hvor sandsynligheden for befrugtning er meget lille. Som kvinde skal du her vide, hvilke dage du har ægløsning, og når du er i en frugtbar periode. Ægløsningen indtræder ca. 14 dage før en menstruationsperiode, ej en fast periode efter de foregående menstruationer.

Ved uregelmæssig menstruation, eller hvis du for nylig er stoppet med p-piller, er det umuligt at sige, hvornår den næste ægløsning kommer. Eftersom sædcellerne kan leve i livmoderen i op til 5 dage efter samleje, kan befrugtningen ske i en periode fra 5 dage før ægløsningen til 1 dag efter. Menstruationsrytmen regnes fra første dag i menstruationen til første dag i næste menstruation.

Den sikre periode efter ægløsning kan bestemmes ved at tjekke kvindens kropstemperatur, som almindeligvis stiger en halv grad pga. progesteronet, der bliver produceret efter ægløsningen. Kvinder kan også lære at genkende sekretet, som produceres i den frugtbare periode. Metoden er kun egnet til kvinder med en regelmæssig menstruation, og som derfor kender deres trygge perioder.

Amning
At frugtbarheden er lavere i perioden med amning er en gammel kendsgerning. Amning er stadig en almindelig form for ”familieplanlægning” overalt i verden.

Amning giver en god beskyttelse mod graviditet, hvis følgende kriterier er opfyldt:

  • Fuld amning også om natten. Barnet får ikke kost ved siden af. Eventuelt kan små smagsportioner gives efter amning.
  • Kvinden har ikke fået menstruation efter fødslen.
  • Der er ikke gået mere end 6 måneder efter fødslen.

Alle disse vilkår skal være opfyldt, før ammemetoden fungerer som en præventionsmetode. Risikoen for at blive gravid er meget lav, hvis disse vilkår er opfyldt.


Billingmetoden
Billingmetoden bygger på fysiologiske forandringer i kroppen. Kvindens vaginale sekret ændres i løbet af menstruationscyklussen, og metoden går ud på at studere sekretet, så du ved, hvornår du har ægløsning. På den måde kan du planlægge, hvornår du ønsker at blive gravid.

Denne metode bør ikke blive kombineret med andre præventionsmidler.

Husk!

Disse metoder beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme.