Vulva og Vagina

Hvad du vælger at kalde kvindens køn er valgfrit, så længe det ikke er krænkende. Når det handler om små piger, kalder RFSU det for tissekone, mens vi i kliniske sammenhænge taler om en vagina eller skede. Her kommer vi til at forklare omkring ydre og indre kønsorganer, anus, anatomi og betydningen ved sex.

INDRE KØNSORGANER

De indre kønsdele består blandt andet af skeden, bækkenbundsmuskulatur, livmoder, æggeleder og æggestokke.

SKEDEN

Skeden, også kaldt vagina, strækker sig fra den ydre skedeåbning ind, op og omkring livmoderhalsen. Skeden ligger mellem urinrøret og endetarmen. Skedevæggen består af tværgående slimhindefolder, og omkring disse sidder der muskler. Skedevæggene ligger mod hinanden, men når kvinden bliver seksuelt ophidset, retter væggene sig ud, og skeden forlænges og udvides. Ved skedeåbningen findes et svulmelegeme, som kan være dejligt at stimulere. Svulmelegemet fortsætter op mellem skedens forreste væg og omkring urinrøret. Hos en voksen kvinde er en afslappet skede omkring 10 centimeter lang målt fra skedeåbningen til bunden bag livmoderhalsen. Både længde og bredde øger ved seksuel ophidselse.

 

Skedeindgangen

Mellem skedeåbningen og skedekransen er skedeindgangen. Området har mange nerver, som gør det til et lystfyldt område for mange kvinder, og til det dejligste sted i skeden for stimulering. Men det kan også være et område, som forårsager smerte for de kvinder som bliver ramt af skedebetændelse (vestibulitis).

 

SKEDEKRANSEN

Ca. en centimeter ind fra skedeåbningen findes en krans af slimhindefolder, som omringer skedekransen (tidligere kaldt jomfruhinden). Slimhindefolderne kan ligge som mange tæt sammen eller som færre spredt rundt. Skedekransen er lyserød, næsten gennemsigtig, men hvis den er lidt tykkere, kan farven være lysere eller næsten hvid. Skedekransen er elastisk og bøjelig som en elastik. Hos små piger ligger slimhindefolderne tættere, og jo ældre man bliver, desto tyndere og mere elastisk bliver skedekransen. Rent anatomisk er der ingenting som tilsiger, at en kvinde der har sit første vaginale samleje, nødvendigvis vil føle smerte og/eller bløde. Omkring halvdelen af alle kvinder bløder ikke ved sit første samleje. Skedekransen er der hele livet, selv efter samleje og fødsel.

Læs mere om skedekransen længst nede på siden.

 

DEN INDERSTE DEL AF SKEDEN

Hele skeden har en unik tilpasningsegenskab, den kan både lukke sig omkring en finger og lade et barn komme igennem. Det er blandt andet øget blodgennemstrømning og påvirkningen af hormoner, som gør den så blød, at den kan strækkes sig rundt om et barns krop. Men der findes også andre faktorer, som påvirker skedens egenskab til at formes. Sommetider kan en skede opleves som alt for stram, noget som kan føre til mangel på seksuel ophidselse, uro, stress, præstationsangst, spændte skedemuskler, eller mangel på det kvindelige kønshormon østrogen. Skeden kan også føles for vid og stor, til at kunne omslutte sig rundt om en penis eller dildo. En årsag til dette kan være, at musklerne i den er ude af træning og derfor slappe, måske efter en fødsel. Skeden er ikke en passiv del af kroppen, men en aktiv del som har egenskaben til at kunne omslutte noget eller lade være.

 

SKEDENS MILJØ

Ligesom munden skal skeden altid være fugtig. Fugten fra skedevæggene kommer fra blodkarrenes væske, som trænger igennem væggen for at tilføre forskellige hormoner, enzymer, antistoffer og andet. Mælkesyrebakterier og fugt gør, at skedens miljø har en pH-værdi på 4,5 eller lavere, det vil sige ret surt. Det sure miljø gør blandt andet, at uvelkomne bakterier og svamp ikke trives der. Hvis pH-værdien forstyrres af for eksempel en antibiotikabehandling, for meget vask med sæbe, eller forhøjet blodsukkerindhold, kan skedens pH bliver forhøjet. Det kan lede til svampeinfektion, som forårsager kløe eller en øm og brændende følelse. Har man ubehag, kan man få foretaget en undersøgelse, for at få behandling som lindrer ubehaget hurtigt. Skeden er selvrensende og behøver ikke at blive vasket med sæbe.

 

FUGT

Kroppen producerer et smøremiddel via skedens vægge, når den bliver seksuelt stimuleret. Ved seksuel ophidselse øger blodets gennemstrømning i hele bækkenbunden – også omkring skeden. Skedevæggene får en reaktion som kan ligne sved, og det bliver meget vådt. Fugtigheden kan starte ved forskellige tilfælde, for eksempel ved liderlighed, fysisk stimulering, eller under søvnens drømmefase. Den øgede blodgennemstrømning kan føles som pulseringer, og som om varmen i underlivet øges. Det våde kan komme meget hurtigt eller tage længere tid, og hvor våd man bliver varierer. Frygt, uro, smerte og nervøsitet er faktorer som kan, men ikke nødvendigvis behøver, at forhindre smørelsen. Det kan først være meget vådt i skeden, for derefter lige pludselig at skifte til en følelse af tørhed. Visse mediciner og sykdommer kan påvirke smørelsen. Til og med væskemangel og mangel på fedt, kan til en vis grad mindske skedens evne til at blive våd.

 

UDFLÅD

I livmoderhalskanalen findes celler, som producerer det sekret, som kaldes udflåd. Normalt udflåd er hvidt eller gennemsigtigt og har en svagt syrlig lugt. Det varierer i mængde og udseende afhængig af alder, og hvor i menstruationscyklussen man er. Under ægløsningen er sekretet gennemsigtigt, vandet og elastisk og minder om æggehvide. Når menstruationen nærmer sig, er den mere mælket, sejere og får en anden lugt. Udseende, lugt og smag kan påvirkes af faktorer som graviditet, hormontilskud, seksuel stimulering, kost og mediciner.

 

G-PUNKTET/ CUV-KOMPLEKSET

Det som tidligere blev kaldt for G-punktet, kaldes nu CUV-området, eller CUV-komplekset (clitourethrovaginal complex). Det er et område hvor klitoris, urinrøret og skedens kirtler mødes i skedens forreste væg. Når man stimulerer skedens forreste væg, fyldes den med blod, og området føles hårdere og lidt anderledes end vævet omkring det. Reaktionen føles tydeligere, hvis man trykker og masserer det hårdt indefra og ud. Vævet består af specielle receptorer, som reagerer på tryk. Nøjagtig hvordan det føles er individuelt. Mange kan ikke mærke noget særligt, mens andre beskriver en følelse af at være tissetrængende. Hvis man fortsætter at massere og trykke, kan følelsen gå over til at blive seksuel nydelse.

 

LIVMODER

Længst inde i skeden er livmoderhalsen og livmodermunden. Man kan mærke livmodermunden, hvis man fører en finger ind i skeden, den føles lidt som en næsetip. Midt på livmoderhalsen er der en fordybning – livmodermunden. Her starter livmoderhalskanalen, som leder ind til livmoderens indre. I livmoderhalskanalen er der celler, som producerer det sekret, som kaldes udflåd. Gennem livmoderhalsen løber også menstruationsblodet ud. Livmoderen ser ud som en omvendt og lidt fladmast pære. Den består af tre forskellige muskellag og en livmoderslimhinde, som bygges op og udstødes hver måned i form af menstruationen. Pointen er at et eventuelt befrugtet æg skal mødes af en ny, frisk, og næringsrig hinde. Æggelederne er placeret på hver side af livmoderen, og er formet som to lange tynde rør, som er forbundet med æggestokkene.

 

ÆGGESTOKKENE

Ved fødsel har de to æggestokke til sammen cirka 400.000 æganlæg. Fra puberteten og frem til overgangsalderen producerer æggestokkene de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron, og hver måned modner et eller flere æg. Når man kommer til overgangsalderen, er æganlæggenes tid ovre. Der stopper ægløsningen, og menstruationen og æggestokkenes hormonproduktion mindskes. Østrogen er vigtig for blandt andet skedens slimhinde, og påvirker også følelsen ved berøring af huden og klitoris samt til lysten. Nogle kvinder oplever en øget seksuel lyst i forbindelse med ægløsningen, mens andre føler det helt modsat, og har øget lyst i forbindelse med menstruationen. Nogle mærker ingen forskel overhovedet.
Det mandlige kønshormon, testosteron, er også vigtig for sexlysten, og hos kvinden produceres dette i binyrerne.

 

KVINDENS YDRE KØNSORGANER

Kvindens ydre kønsdele kaldes indenfor lægeverdenen for vulva, som er latin og betyder omslag eller bolig. Vulva deles ind i venusbjerget, ydre og indre kønslæber, klitoris og mellemkødet.

YDRE KØNSLÆBER

De to ydre kønslæber begynder ved skambenet, og følger hver sin side over de indre kønslæber og skedeåbningen ned mod mellemkødet, hvor de går sammen og laver en hudfold. De ydre kønslæber beskytter mod slid og stød. Kønslæberne har almindelig hud, og består hovedsageligt af fedtvæv, men også af et tyndt lag glat muskulatur og svulmelegeme. Her er der også masser af svedkirtler, talgkirtler, og nerveender. I forbindelse med puberteten får de ydre kønslæber ofte en mørkere farve end huden på resten af kroppen, og de bliver mere eller mindre behårede. Det er almindeligt at kønslæberne har forskellig størrelse. Hvis man masserer kønslæberne og kvinden bliver liderlig, kan de fyldes med blod, svulme op og få en endnu mørkere farve.

 

INDRE KØNSLÆBER

De to indre kønslæber sidder indenfor de ydre. De ligger imod hinanden og beskytter skedeåbningen og urinrøret. Kønslæberne er tynde, hårløse slimhindefolder med følsomme nerveender, blodkar, svulmelegemer og talg-, sved og duftkirtler. De indre kønslæber mødes ved klitoris og danner den fold som kaldes klitoris-hætten, som beskytter klitoris. I forbindelse med puberteten vokser de indre kønslæber, og farven bliver mørkere. Farven kan variere fra gulbrun, til lilla eller rød. Det er almindeligt at kønslæberne har forskellig størrelse. Når en kvinde bliver liderlig, øger blodtilførslen og kønslæberne bliver mørkere, hæver op, nogle gange til dobbelt størrelse, og skiller sig fra hinanden.

 

VENUSBJERGET

Venusbjerget er den fremtrædende bløde del, som sidder udenpå kønsbenet og er i store træk bygget op af fedtvæv. I puberteten begynder der at vokse hår på venusbjerget, hvor meget og hvilken farve det har varierer fra kvinde til kvinde. Her er der også masser af nerveender, som reagerer på tryk og berøringer.

 

KLITORIS

Klitoris ligger der hvor de indre kønslæber mødes ved venusbjerget, lige oppe over urinrørsåbningen. Yderst på klitoris er en lille knap, som ofte kommer til syne under klitoris-”hætten”. Derefter går klitoris over i klitorisskaftet, som forgrenes i to dele der ligger under huden, og kan se ud som et omvendt V. Hvis man fører fingrene fra klitorishovedet og ud til siderne langs kønsbenets indre kant og trykker, kan man komme frem til de beklædte ‘grene’. Masserer man disse grene kan det, selvom det ikke kan mærkes i starten, vække en sensation i hele klitoris. Klitoris er altså meget større, end det vi ser på ydersiden. Klitoris består af svulmelegemer, og ved seksuel ophidselse kommer klitoris op og ‘stå’ – den fyldes med blod, bliver stivere og forstørres. I forbindelse med puberteten vokser klitoris og bliver mørkere i farven. Størrelsen, som kan variere meget fra kvinde til kvinde, har en lille betydning når det kommer til følelsen og evnen til seksuel nydelse. Klitorishovedet er tilpas følsomt, at det kan opleves som smertefuldt, hvis den berøres direkte, og mange kvinder foretrækker derfor at berøre den via klitoris-hætten (klitorisforhuden). Klitoris’ eneste kendte funktion er at give nydelse, og for mange er stimulering af klitoris den eneste måde til at opnå orgasme.

FORDYCE-KIRTLER

Fordyce-kirtler sidder i folderne mellem de ydre og de indre kønslæber. Kirtlerne producerer en hvidlig og creme-lignende sekret, så huden mellem kønslæberne kontinuerligt smøres, for at forhindre at kønslæbernes ydre klistrer sig sammen, eller at der opstår sprækker. Produktionen plejer at være rigelig i puberteten, for derefter at mindske i mængden for den voksne kvinde.

 

BARTHOLINSKE KIRTLER

Bartholinske kirtler er to små bønneformede kirtler, som producerer et gennemsigtigt sekret med en blødgørende funktion. De findes i begge de ydre kønslæber ned mod mellemkødet. To små kanaler fra kirtlerne ender på hver sin side af skedeåbningen, og i forbindelse med seksuel stimulering kommer der ofte en lille ekstra mængde sekret.

 

PERINEUM

Perineum, også kaldt mellemkødet, er et område mellem endetarmsåbningen, og stedet hvor de ydre kønslæber går sammen. Eftersom at musklerne, som ligger indenfor huden, både er fulde af nerver og blodkar, er mellemkødet ofte følsom for berøring.

 

BÆKKENBUNDSMUSKULATUREN

Bækkenbunden består af lag af muskler som ligger overlappende, og kan sammenlignes med hængekøjer som er hængt op i forskellige lag og i forskellige retninger, og som samarbejder for at holde alt på plads. Det er muskler, formet som et ottetal, som omslutter blandt andet endetarm, skede og urinrør og har til opgave at åbne og lukke kropsåbningerne. Musklerne har masser af nerveender og blodkar, og er meget følsomme over for tryk. Bækkenbundsmuskler plejer at få sammentrækninger ved orgasme. Ved at træne musklerne, kan skedens omformingsevne, spændstighed og følsomhed påvirkes.

 

SKEDEKRANSEN (JOMFRUHINDE)

Ordet «jomfruhinde» fører til mange misforståelser. Frem for alt giver den en opfattelse af, at en kvindes skedeåbning er dækket af en hinde, som sprænger når den penetreres. Det er ikke korrekt. Der er slet ikke nogen hinde. I RFSU bruger vi ordet “skedekrans” som på en bedre måde beskriver, hvad der findes lige indenfor skedeåbningen.

HVOR SIDDER SKEDEKRANSEN, OG HVORDAN SER DEN UD?

Skedekransen sidder én til et par centimeter indenfor skedeåbningen og ikke dybt inde i skeden. Den ser forskellig ud hos forskellige individer – præcis som øreflipper, næser eller kønslæber gør – og har forskellig størrelse, farve og form.

Skedekransen består af en slimhindefold, som kan være mere eller mindre foldet. Den er svagt lyserød og næsten gennemsigtig, men hvis den er tykkere, kan den være lidt lysere eller hvidlig i farven. Den kan se ud som blomsterblade, rosenblade eller være nellikeformet, se ud som en puslespilsbrik, eller en halvmåne. I de fleste tilfælde er den elastisk og bøjelig som en elastik.

I sjældne tilfælde kan skedekransens slimhindefold dække hele skedeåbningen. Her kan det være nødvendigt med hjælp fra en gynækolog for at åbne skedekransen, så menstruationsblod kan løbe ud, at en tampon vil kunne indføres, eller for at have penetrerende sex.

Ingen kan mærke skedekransens egentlige funktion, men sandsynligvis er den en rest fra udviklingen under fosterstadiet.

 

GØR DET ONDT DEN FØRSTE GANG?

For at man skal kunne nyde vaginalsex, kræver det at man er ophidset og bliver våd i skeden. Hvis man er anspændt og har svært ved at slappe af, kan det hænde at det gør ondt. Det spiller ingen rolle om det er første, anden, eller tiende gang man har sex.

Det er vigtig at mærke efter hvilken betydning klitoris har for den seksuelle ophidselse og nydelse. Klitorishovedet har tusindvis af sensoriske nerveender, som er flere end noget andet sted på menneskekroppen. Denne følsomhed forklarer, hvorfor så mange kvinder føler nydelse, når klitoris bliver stimuleret.

 

BLØDER MAN DEN FØRSTE GANG?

De allerfleste bløder ikke. Der kan opstå små sprækker i slimhindefolden som gør ondt, og indimellem kan det også bløde lidt, men dette er ikke almindeligt.

Ligemeget hvordan skedekransen ser ud, så er det mindre end halvdelen af alle piger, som bløder første gang skeden penetreres. Blandt de som bløder, er der få som oplever det, fordi skedekransen er for stram. De bløder af andre årsager. Der kan opstå små sprækker i skedekransen, som bløder hvis du ikke har været seksuelt ophidset, men spændt, nervøs og for tør, men det har ikke noget at gøre med, hvor mange gange man har haft sex.

 

KAN SKEDEKRANSEN SPRÆNGES HVIS MAN CYKLER ELLER RIDER?

Nej. Da det ikke er en hinde som sprænger, bliver skedekransen ikke påvirket af fysisk træning. Skedekransen findes én til et par centimeter indenfor skedeåbningen.

 

HVAD MENER MAN MED AT “SPRÆNGE JOMFRUHINDEN”, OG HAR PENISLÆNGDEN BETYDNING FOR DETTE?

Udtryk som “at sprænge jomfruhinden”, kommer fra den fejlagtige opfattelse som mange har af, at der findes en dækkende hinde. Det som faktisk findes, er skedekransen: en elastisk slimhindefold som ikke kan sprænges af en penis, eller en anden genstand som føres ind i skeden. Når slimhindefolden bøjes, kan små, sviende sår opstå. Disse sår heler meget hurtigt – ofte i løbet af et par dage. Skedekransens fold sidder lige indenfor skedeåbningen, og derfor har det ikke noget at gøre med, hvor lang en penis er.

Hvis du har prøvet at penetrere skeden uden at lykkedes med det, kan du prøve at finde ud af, om skedekransen er til hinder gennem en simpel undersøgelse hos gynækologen.

 

MØDOMMEN – HVAD MENES DER MED DEN?

Snakke om mødommen handler om hvorvidt man har haft sin seksuelle debut, både for pige og for drenge. De fleste tænker nok først og fremmest på, at det hænger sammen med, om man har haft vaginalt samleje eller ej. Mødom er et utydeligt begreb, som bygger på opfattelser og myter, i stedet for at handle om kvindens seksualitet. RFSU er kritiske til disse opfattelser. Mødommen er ofte knyttet til et heteroseksuelt syn på sex. Sex kan jo være så meget mere end et penetrerende samleje mellem mand og kvinde (eller penis i skeden). Selve ordet er også problematisk, da det modsatte af at være en mø – en jomfru, er at man ikke længere har sin uskyld, og dermed kan betyde, at man er skyldig i noget. Det er specielt kvinder som rammes af disse myter, for eksempel gennem spredning af rygter eller vold.

 

ER JEG JOMFRU?

Indimellem kommer der spørgsmål til RFSU’s indboks om, hvordan man ved, at man er “jomfru” eller ikke. Det er kun dig selv som kan afgøre det. Mennesker har forskellige opfattelser af hvad det er for en seksuel handling som gør, at man ikke længere kan anses for at være “jomfru”. En del begrænser det til at være vaginalt samleje, mens andre også inkluderer andre handlinger.

 

KAN MAN SE ELLER MÆRKE OM NOGEN HAR HAFT SEX VED AT GENNEMFØRE ET MØDOMSTJEK?

Nej. Du kan lige så lidt se på en penis at den har haft sex, som man kan se det på en skede.

 

KAN MAN SY SKEDEKRANSEN VED HJÆLP AF EN “MØDOMSOPERATION”?

Det at operere skedekransen løser sjældent problemerne. Delvist fordi resultatet kan variere, delvist fordi det bidrager til at opretholde fordomme om kvinder og deres seksualitet. En del kvinder lever med udefrakommende krav om, at de skal have en intakt “jomfruhinde” når de gifter sig, for at garantere at de ikke har haft sex med andre før ægteskabet. Det er ikke almindeligt at den slags operationer udføres, mest af alt fordi det er et indgreb som kan indebære et usikkert resultat. Der findes sikkert private klinikker som udfører dem, men de er dyre, og kan ikke garantere en blødning ved samleje.

Som regel kan man i stedet hjælpe kvinden med såkaldt “ikke-kirurgisk terapi”. Det går ud på at man i samtale med gynækolog, rådgiver og fysioterapeut bekræfter bekymringer, styrker selvtilliden og mindsker den selvpålagte skyld.

 

HVORDAN FUNGERER EN “MØDOMSOPERATION”?

Hvis man alligevel bestemmer sig for at få en operation, noget som er meget usædvanligt, syes der et par sting på hver side af skedekransen. Stingene skal falde ud inden brylluppet, og skal ikke kunne blive opdaget af andre.

Men det er ikke muligt at sy en ny hinde. Der har aldrig eksisteret en hinde, og det er ikke muligt at genskabe noget, som aldrig har eksisteret. Læger siger normalt, at det er som at “sy i smør” fordi det er et elastisk blødt område. Stingene forårsager sjældent en blødning, og de kan opdages hvis kvinden tvinges til en gynækologisk undersøgelse lige før ægteskabet. Stingene kan også falde ud i det øjeblik kvinden forlader sygehuset.

En eventuel operation hjælper derfor kvinden mere på et psykisk niveau end på et fysisk, og det er ikke muligt at garantere en blødning.

 

KAN MAN SE PÅ SKEDEN NÅR NOGEN ER BLEVET UDSAT FOR SEKSUEL VOLD?

Til trods for at skedekransen ikke viser om penetrering har fundet sted eller ikke, kan man godt sikre sporene efter en gerningsperson, i tilfælde af at man bliver udsat for seksuel vold. Derfor er det vigtigt at opsøge lægevagten så hurtigt som muligt efter hændelsen, og at man ikke vasker sig. Skaderne som dokumenteres og prøvene som tages kan bruges som bevismateriale. Det er lige så vigtigt at man kan snakke med nogen, og få hjælp til at bearbejde det som er sket ved hjælp af støtte- og krisesamtaler.

RFSU anvender cookies på denne hjemmeside. Ved at fortsætte med at surfe på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies.