Kønssygdomme

Mycoplasma genitalium

Mycoplasma genitalium er en bakterie, som kan forårsage infektioner i urinvejene og kønsorganet. Inflammationen er relativ kraftig, og infektionen og komplikationerne ligner dem, man ser ved klamydia.

Smittevej
Sygdommen kan overføres via ubeskyttet sex.

Symptomer
Man kan have fået mycoplasma genitalium, hvis

  • Det svier, når man tisser.
  • Der kommer en væske fra urinrøret eller skeden.
  • Symptomerne forekommer ofte 1-2 uger efter, at man er blevet smittet, men kan også opstå flere måneder senere. Det er kun omkring halvdelen, flere mænd end kvinder, som oplever symptomerne.

Undersøgelse
Når du skal finde ud af, om du er smittet, skal du tage en urinprøve, ligesom lægen kan tage en prøve fra urinrøret eller livmoderhalsen. Prøverne kan give udslag tidligst en uge efter, at man har haft ubeskyttet sex.

Behandling
Mycoplasma genitalium behandles med antibiotika. Nogle gange skal man have ny antibiotika, da denne behandling ikke altid fungerer. Derfor er det ekstra vigtigt at få foretaget en efterkontrol, for at tjekke, om infektionen virkelig er forsvundet. Lægen, som er ansvarlig for behandlingen, udstikker også retningslinjer for, hvornår man kan have sex igen.

Følgesygdomme
Foreløbigt ved man lidt om følgesygdomme. Der skulle efter sigende være beviser for, at sygdommen kan føre til betændelse i livmoderhalsen, livmoderen samt i æggelederne hos kvinder. Mænd kan få urinvejsinfektioner og prostatabesvær.

Husk! Kondom giver den bedste beskyttelse mod mycoplasma genitalium.