Sex & krop

Sexlegetøj / Seksuelle hjælpemidler

Sex er en central del af mange menneskers liv og er vigtigt for at vi kan føle os godt tilpas. Nogle gange kan man have brug for lidt hjælp og inspiration til at gøre sex sjovt og dejligt.

Der findes mange produkter, som kan være gode til dem, som har lyst til at have sex med sig selv, eller med én eller flere partnere. Produkterne er ofte kaldt sexlegetøj, nydelsesprodukter eller seksuelle hjælpemidler.

Nogle produkter bruges hovedsageligt til at gøre sexlivet sjovere, andre bruges eksempelvis som hjælp til mennesker, som er funktionshæmmet. Hvis du har et åbent sind vil du hurtigt opdage, at legetøj kan give mange dejlige oplevelser. Sexlegetøj kan også bruges når du er alene, du behøver ikke nødvendigvis en partner.

Nogle mennesker er bekymret for, om deres partner bruger sexlegetøj og man måske blive bange for, at man ikke selv er god nok eller for at blive udkonkurreret. Det er sjældent noget man skal bekymre sig over, da et sexlegetøj ikke kan erstatte et menneske.

Gode vibrationer

Når man har sex, er det vigtigt med flere forskellige former for stimulering. Stilmulering af kønsorganerne og de såkalte erogene zoner forstærker ophidselsen og kan påvirke erektionen (hvor stiv penis bliver) eller hvor våd skeden bliver. En vibrator er en effektiv form for stimulering, og derfor har næsten alle former for sexlegetøj en vibrerende funktion. Vibrationerne er især effektive til stimulering av klitoris. Den gode følelse forstærkes, lysten og liderligheden øges. Fortsætter man med stimuleringen, kan det føre til orgasme og udløsning.

Kvinde ligger på sengen, lukkede øjne

En vibrator/massagestav har ofte en penis- eller vaginalignende form. Dem med en penislignende form kaldes oftest en dildo. Vibrationerne stimulerer både nerver og blodcirkulationen til kønsorganerne, noget som kan føre til, at kvinden bliver våd og manden får erektion. Massagen giver glæde og genererer dejlige følelser, og kan være en vigtig del af sexlivet.

Eksempler på nogle vibratorer/dildoer (der findes også versioner uden vibrator og modellerne kan se meget forskellige ud):

Klitorisvibrator
Anal vibrator
G-punkts-vibrator
P-punkts-vibrator
Massageapparat
Dobbeltdildo (når to ønsker at blive penetreret samtidig)
Dildo (massagestav) / dildo med vibrator
Strap-on (dildo som er fæstet rundt om hofterne til personen som penetrerer)
Specifikke medicinske vibratorer: Erektions-og ejakulationsvibratorer/frugtbarhedsvibrator. Disse har en mere avanceret teknologi og er meget dyrere end traditionelt sexlegetøj.

Vaginalkugler/geishakugler

Musklerne i skeden kan tabe eller få reduceret spændstighed, og ved brug af vaginalkugler/ geishakugler kan man genoptræne musklerne. Hovedårsagerne til reduceret spændstighed er graviditet/ fødsel, aldersrelaterede ændringer og forskellige sygdomme.

Knibeøvelser og bækkenbundstræning vil give større kontrol over bækkenbunden og skede musklerne, som derudover også kan give en følelse af kontrol over din egen seksualitet. Dette kan øge ens seksuelle selvværd, oplevelsen af sex og give mere intense orgasmer.

Vaginalkugler kombinerer nydelse og træning af skeden og bækkenbundsmusklerne. Dette gør det nemmere, mere effektivt og sjovere, at lave bækkenbundsøvelser.

Nogen mennesker, både mænd og kvinder, synes det er rart når kuglerne efterlades i skeden ved indtrægning. Kuglerne kan også bruges under graviditet. Bækkenbundstræning forebygger stress og inkontinens.

Penisringe og erektionspumper

For mænd som har svært ved at få erektion eller opretholde erektionen, kan penisringe eller erektionspumper være nyttige. En penisring trækkes ned til roden af penis. Den hjælper med at opretholde erektionen ved ikke at frigive blodet fra penis. Penisringen må ikke sidde på i længere end 20 minutter ad gangen.

Erektionspumpen består af et rør, som du trækker over penis. Derefter pumper du alt luft ud af røret. Eftersom luften forsvinder, vokser penis. Det er derfor et hjælpemiddel til at få erektion, men nogen bruger erektionspumper til at få penis til at se større ud.

Massageolier

At kærtegne og massere sin partner kan være vidunderligt og spændende for begge og skabe nærhed. Massageolier er normalt beregnet til ekstern brug og bør ikke bruges som glidecreme. Nogle massageolier fremkalder en følelse af  varme eller kulde, og ofte er der forskellige smagsvarianter at vælge imellem. Massageolier kan være olie-, silikone- eller vandbaserede.

Glidecreme

Glidecreme kan bruges som sexlegetøj eller hjælpemiddel. Hvis du bruger kondom, bør du bruge vand- eller silikonbaserede glidecremer, da de oliebaserede kan ødelægge gummien i kondomet.

Medicinske hjælpemidler

Til mænd findes der potensforstærkende lægemidler til at styrke erektionen. Viagra, Cialis og Levitra har alle tre gode virkninger og få bivirkninger. Det er vitenskabeligt bevist, i forhold til mange naturmidler. Viagra, Cialis og Levitra er receptpligtige og købes på apoteket. Det er vigtigt at huske, at erektionsmidler kun hvis du er liderlig og ikke får erektion. Derfor bliver man nødt til at have lyst til sex, hvis erektionsmidlerne skal virke og give erektion. Brug af erektionsmidler betyder ikke, at penis bliver større. Du må aldrig købe lægemidler “sort” (på gaden) eller via internet eller postordre, da du ikke kan være sikker på, hvilke slags piller det er, og dette kan være farligt. Erektionsmidler bør ikke benyttes uden konsultation hos en læge. Indtil videre er der inden tilsvarende lægemidler til kvinder.

Flere tips

  • Puder og varmedyner kan være godt for personer som af forskellige grunde (ledgigt, alder, muskelsygdomme osv) har nedsat bevægelighed. En vandseng kan også fungere godt.
  • Madvarer som chokolade, is og creme kan være et spændende og pirrende tillæg til sexlivet – brug fantasien!

Allergi

Nogen er allergiske overfor latex, som findes i de fleste kondomer. I RFSUs kondomsortiment har vi et kondom til dem, derer latexallergi; Sensitive. Andre er allergiske overfor olier, eller måske er du følsom overfor parfume. Sørg for at bruge olier med lav eller ingen lugt. Børneolie eller olivenolie fungerer godt for allergikere, men husk, at du ikke må bruge disse olier sammen med et kondom. Det er sjældent at være allergisk overfor silikone, et stof som bruges i meget sexlegetøj. Husk, at tjekke indholdet i og på de forskellige produkter, før du køber dem.

Kvinde som holder en kaffekopp

Graviditet

Gravide kan bruge sexlegetøj med vibrator, samt vaginalkugler. Vibratoren stimulerer blødt væv og samleje, og orgasme er ikke farlig under graviditeten. Hvis det begynder at føles ubehageligt, bør du stoppe. Ved graviditetens afslutning, skal du være forsigtig med hårde stød. Hvis der opstår blødninger efter brug af vibrator eller samleje, skal du kontakte en jordemoder eller læge.

”Brug altid rigeligt med glidecreme når du bruger sexlegetøj. Det er især vigtigt, hvis du er ældre og/ eller har tørre slimhinder. Glidecreme må også bruges til anal penetrering.”