Læs mere om RFSU's arbejde med seksuelle og menneskerettigheder
Tillbaka till Dejlige punkter på kroppen

Dejlige punkter på kroppen

RFSU oplyser

Der er steder på kroppen, som oftere opleves som erogene zoner. Altså steder, hvor man synes, det er dejligt at blive rørt.

Når du er tændt, kan det selvfølgelig føles godt over hele kroppen, men nogle steder kan alligevel føles mere behagelige end andre, når det kommer til berøringer. Det kan være steder som øreflipperne, halsen, penis, skeden, brysterne og brystkassen, brystvorterne, hænderne, fødderne, området omkring kønsorganerne og anus samt omkring anusåbningen.

Fingerspidserne, tungen og læberne er følsomme i sig selv. Det vil være fint at kærtegne, kysse og smage på hænder og fingre. Numse, lår og specielt indersiden af lårene er områder, hvor kærtegn, kys eller slik ofte føles særligt dejligt. Brysterne og brystvorterne er erogene zoner for mange, der således bliver ophidsede, hvis man kærtegner, suger eller slikker på disse. Men ikke alle oplever det på samme måde. For nogle kan det føles ubehageligt. Måske synes du, at det kilder eller ligefrem gør ondt.

Klitoris og penishovedet er begge meget følsomme over for kærtegn. Nogle kan godt lide at blive stimuleret direkte på disse, men for andre kan det også blive for følsomt og vil føles mere behageligt, hvis du kærtegner omkring området. Nogle kan lide kærtegn omkring det anale område, mens andre godt kan lide at få stukket en finger i anus. Området mellem anus og kønsorganet er også følsomt over for berøring.

Et godt tip er at udforske din partners udtryk. Prøv at variere lidt. Prøv med forskellige hastigheder og på forskellige punkter på kroppen.
Det kan også være godt at spørge partneren, om hvad han/hun kan lide. Husk på, at det kan variere meget fra person til person. Vis, hvad du kan lide, og prøv at sætte ord på, hvad du kan lide og ikke kan lide.