Ægløsningstest

Størst chance – viser dine mest fertile dage

Med RFSU’s ægløsningstest kan du selv finde ud af, hvornår du har ægløsning og dermed størst chance for at blive gravid. Hvis du forsøger at blive gravid, er det vigtigt at have samleje under de mest fertile dage i en menstruationscyklus, da der bare er få dage i en cyklus, hvor en kvinde kan blive gravid. Tag testen mellem kl. 10.00 og 20.00, da mængden af LH-hormoner, som skal måles, er størst i dette tidsrum.

  • Tydeligt resultat med en eller to streger
  • Kortlægger dine to mest fertile dage under en menstruationscyklus
  • Nem testpind, som du dypper i en beholder med urin

Testen fås i 2 størrelser, henholdsvis en 7-pak og en 14-pak til dig, der vil teste ofte.

Hvordan fungerer det?

Testen viser, hvornår du har dine to mest fertile dage. Hvis du har samleje disse dage, øger du dine chancer for at blive gravid.

Normalt stiger niveauet af det luteiniserende hormon (LH) drastisk før ægløsningen, hvilket sker omtrent i midten af hver menstruationscyklus. Efter nogle timer og op til et døgn fra denne stigning, løsnes et æg fra æggestokken, den såkaldte ægløsning. Du er mest frugtbar de næste 2 dage. Har du samleje de næste 48 timer, øger du således chancerne for at blive gravid. Eftersom mandens sperm kan overleve flere dage, kan du også blive gravid, selvom du har samleje, inden du har en påviselig LH-stigning.

  • Testens sensitivitet er 25mlU af ægløsningshormonet LH
  • Tydeligt resultat med en eller to streger
  • RFSU Ægløsningstest er let at anvende og du får tydeligt svar efter 10 minutter
  • Til engangsbrug – testen kan kun anvendes en gang
  • 96 % sikkert resultat, forudsat at den udføres korrekt
  • Indhold

    • Fås i 2 størrelser, henholdsvis 7- eller 14-pak
    • Indeholder animalske ingredienser for at kunne måle testens pålidelighed
  • Sådan bruger du testen

    Du bør tage testen på cirka samme tid alle dage. Anvend ikke den første morgenurin, da LH-indholdet ikke påvises i urinen før senere på dagen. Den bedste tid er fra kl. 10.00 til 20.00, da LH-udledningen er størst i dette tidsrum. Det er vigtigt, at du ikke har tisset i mindst 4 timer, inden du udfører testen, så du undgår, at LH-hormonet fortyndes i urinen. Undgå at drikke store mængde væske 2 timer, inden du tager testen.

    1. Saml urinen i en ren og tør beholder. Et par centimeter fra bunden er nok.
    2. Lad den forseglede pakke med testpinden og urinprøven nå stuetemperatur (18-30°C, tager kun et par minutter).
    3. Hav et ur klar.
    4. Åbn pakken langs markeringen og anvend testpinden så hurtigt som muligt.
    5. Hold i den farvede del af pinden. Dyp den anden del med nedadvendte pile i urinen. Dyp ikke dybere end til max.-linjen. Tag pinden op efter 5 sekunder og læg den plant på en ren og tør overflade.
    6. Vent i 10 minutter og lad pinden ligge helt stille. En eller to streger vises mod en lys baggrund i feltet ved den farvede del. Aflæs resultatet senest efter 30 minutter.
  • Sådan aflæser du resultatet

    Positivt resultat – LH-øgning:
    Hvis der fremtræder to farvede streger, og teststregen er lige stærk eller stærkere end kontrolstregen, er LH-øgningen påvist. Du er mest frugtbar de næste 2 dage. Hvis du har samleje de næste 48 timer, øges dine chancer for at blive gravid. Du kan gemme de overskydende test, hvis du har behov for at teste på ny.

    Negativt resultat – ingen LH-øgning:
    Hvis kun én farvet streg fremtræder i kontrolområdet, eller hvis teststregen fremtræder, men er lysere end kontrolstregen, findes der ingen påviselig LH-øgning i urinen. Fortsæt med at teste de kommende dage.

    Illustationsbillede af resultater fra RFSU ægløsningstest.
  • SPØRGSMÅL OG SVAR

    • Jeg ved ikke, hvor lang min menstruationscyklus er, eller jeg har uregelmæssig menstruation. Hvornår skal jeg begynde at teste?

      Hvis du ikke ved, hvor lang din menstruationscyklus er, anbefales det, at du venter en cyklus og regner ud, hvor lang den er, inden du begynder at anvende RFSU’s ægløsningstest. Når du ved, hvor lang din menstruationscyklus er, læser du vejledningen og finder ud af, hvilken dag du skal begynde at teste. Hvis længden af din menstruationscyklus varierer mere end 3 dage, vælger du den korteste cyklus, du har haft de seneste 6 måneder. Det er normalt, at du skal teste flere gange, inden du kan påvise en LH-øgning. Hvis du vil begynde at anvende RFSU’s ægløsningstest, inden du har styr på længden af din menstruationscyklus, kan du begynde at teste på det 11. døgn i cyklussen. Det kan dog hænde, at du misser LH-øgningen, da du risikerer at begynde at teste for sent i cyklussen eller har brug for ekstra testpinde til at kunne påvise LH-øgningen.

    • Hvilken tid på dagen skal jeg udføre testen?

      Du bør udføre testen mellem kl. 10.00 og 20.00, da LH-udledningen er størst her. Test på cirka samme tidspunkt hver dag. Drik mindre ca. 2 timer – og tis helst ikke 4 timer – inden du udfører testen, så du undgår at fortynde LH-hormonet i urinen.

    • Skal jeg anvende alle testpinde?

      Nej. Fortsæt med at teste, indtil du har påvist en LH-øgning. De resterende testpinde kan du gemme til den næste menstruationscyklus, hvis du vil teste igen.

    • Hvor pålidelig er RFSU’s ægløsningstest?

      RFSU’s ægløsningstest er 96% sikker, når det gælder om at påvise en øgning af hormonet LH, som fremtræder ved ægløsning. Testen er af samme type, som anvendes af læger og gynækologer.

    • Jeg har anvendt mange forskellige testpinde efter anvisningen, men det er ikke lykkes at påvise en LH-øgning. Hvad gør jeg?

      Antallet af testpinde i en pakke plejer at være tilstrækkelig til de fleste kvinder med en regelmæssig menstruation. Hvis din menstruationscyklus imidlertid varierer mere end 3 dage, kan det ske, at du har brug for at udføre yderligere test for at påvise LH-øgningen. Fortsæt med at teste ved hjælp af en ny pakke for at påvise LH-øgningen.

    • Hvor længe er resultatet gyldigt?

      Du kan aflæse resultatet 10 minutter efter, at du har udført testen. Aflæs senest 30 minutter efter, at du har taget testen.

    • Jeg har udført RFSU’s ægløsningstest, men der vises ingen kontrolstreg. Hvad gør jeg?

      Det kan betyde, at der er anvendt for meget eller for lidt urin på testpinden. Test med en ny. Det er vigtigt. at du ikke har tisset i minimum 4 timer, inden du udfører testen. Følg nøje brugsanvisningen. Hvis problemet er vedvarende, så kontakt venligst RFSU.

    • Findes der faktorer, som kan give misvisende resultater?

      Læs altid producentens anvisninger, inden du udfører testen. Testresultatet påvirkes som regel ikke af smertestillende medicin, antibiotika og andre almindelige lægemidler. P-piller og p-plaster, som indeholder hCG eller LH, kan påvirke testresultatet og bør ikke anvendes i forbindelse med denne test. Andre faktorer, som kan påvirke resultatet, er, hvis du tager fertilitetsfremmende lægemidler, som indeholder LH- eller hCG-hormon. Spørg din læge. Hvis du for eksempel er gravid, for nylig har været gravid eller er kommet i overgangsalderen, kan et misvisende resultat forekomme.

    • Jeg er for nylig stoppet med hormonellepræventionsmidler (f.eks. p-piller), kan det påvirke resultatet?

      Din naturlige hormonproduktion påvirkes af hormonellepræventionsmidler, og hvis du for nylig er stoppet med et sådant middel, kan din menstruationscyklus være uregelmæssig et stykke tid, indtil den igen bliver stabil. Det kan være en god idé at vente, indtil du har haft to naturlige menstruationscyklusser og regne ud, hvor længe de er, inden du begynder at anvende RFSU’s ægløsningstest.